Generalforsamling 2015

Generalforsamling 2015

Kære Volleyvenner

Hermed inviteres til generalforsamling

Torsdag d. 26. februar 2014 kl 21 i Klublokalet Fraugde Fritidscenter

Klubben er vært med drikkelse og franskbrød.

På valg:  Torben Muldager og Mikkels Steffansen

Forslag til kontingent: Kids 500 Motion 600

Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægter vedr. medlemskab af DGI.

Mvh

Torben Muldager

Kasserer

 

Citat fra vedtægterne:

§ 5. Generalforsamling.

Stk. 1. Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af februar måned.

Stk. 2. Generalforsamlingen indkaldes ved bekendtgørelse i FGIF-nyt eller ved opslag på afdelingens hjemmesidemed mindst 21. dages varsel.

Stk. 3. Forslag der ønskes behandlet skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen..

Stk. 4. Medlemmer kan ved henvendelse til bestyrelsen få dagsordenen og de fuldstændige forslag, der agtes fremsat, samt årsregnskab for det foregående regnskabsår til eftersyn senest 7 dage før generalforsamlingen.

Stk. 5. Sager der ikke er opført på dagsorden, kan ikke besluttes på generalforsamlingen.

Stk. 6. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal og har med de indskrænkninger, som disse vedtægter foreskriver, den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Sagerne afgøres ved almindeligt stemmeflertal (ved stemmelighed bortfalder forslaget), dog undtaget de i §7 og §8 nævnte tilfælde.

Stk. 7. På generalforsamlingen har kun aktive medlemmer samt forældrerepræsentanter for aktive børn under 16 år stemmeret.

Stk. 8. Valgbare er alle medlemmer der er fyldt 18 år.

Stk. 9. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år, således, at den ene halvdel af bestyrelsen er på valg i lige år, og den anden halvdel af bestyrelsen er på valg i ulige år.

Stk. 10.Stemmeret kan kun udøves ved personlig fremmøde

Stk. 11.Skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt et medlem fordrer det.

Stk. 12.Afstemninger om udelukkelse skal ske skriftligt.

Stk. 13.Generalforsamlingen vælger en dirigent til at lede forhandlingerne.

Stk. 14.Dagsordenen skal som minimum omfatte følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Formandens beretning

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab

4. Fastsættelse af kontingenter

5. Indkomne forslag

6. Valg af bestyrelse

7. Valg af revisor og revisorsuppleant

8. Eventuelt.